FODBOLD: Efter nederlaget i topkampen mod Andrup IF skulle Brørups serie 3 hold til Vorbasse, og som det lyder fra holdleder Lars Amundsen:
- Vi rejste os igen. Uden at spille det bedste vi har lært, så rejste vi os med to flotte mål. Et på hjørnespark, hvor Jacob Bank Amundsen sætter den ind med sit første mål i sæsonen . Så blev Jesper Sandager spillet fri af Magnus Krog, og så førte vi med 2-0. Vorbasse B får så reduceret til sidst, men vi vinder fortjent 2-1.
Dermed er Brørup GF igen med i kampen om førstepladsen og kan faktisk selv afgøre det med sejre i sæsonens sidste tre kampe.
(tryk på annoncen og se mere)
* * *
FODBOLD: Med en sejr på 2-0 i aftenens udekamp mod Ammitsbøl/Egtved bragte Røddings serie 2 hold sig alene i spidsen med 29 points foran Vejen med 26 points inden sæsonens sidste to kampe, hvor netop de to hold mødes i sæsonafslutningen på Vejen Stadion.
Begge aftenens mål blev sat ind af Hjalte Johnsen.
Hjalte Johnsen scorede begge mål for Rødding. (Arkivfoto: migogvejen©)
* * *
SPEEDWAY: Holsted-køreren Nicki Pedersen kan stadig finde rundt på en speedwaybane og køre fra de unge. Ved aftenens individuelle DM i Vojens kørte han sig ind på andenpladsen og hentede sølv, mens der var guld til Anders Thomsen. Dermed fik Nicki Pedersen rettet op på indsatsen for Holsted i semifinalen i sidste uge, hvor han blev diskvalificeret tre gange. Foto er fra netop semifinalen. (Foto: Leif Prüsse Lauridsen)