Følg migogvejen på Facebook  

FODBOLD: Det tegner til at blive et kapløb mellem Bække SF og Vejen SF om førstepladsen i serie 4 og dermed oprykningen til serie 3. Det er i hvert fald de to hold, der topper rækken i øjeblikket, og de mødes onsdag aften på Bække Stadion, hvor tre er tre vigtige points på højkant.

Herunder ses stillingen, hvor Vejen SF topper, men Bække-holdet har spillet to kampe mindre.

fodbold serie 4 stilling 06 06 21

Vejen SF fik i dag kun et enkelt point i topstriden, da udekampen mod Skodborg IF sluttede 2-2. Omvendt hentede Bække sæsonens syvende sejr ved at vinde 4-1 i udekampen mod Haderslev fK.

 

* * *

 

FODBOLD: Øster Lindet vandt opgøret i serie 4 i Sdr. Hygum med 3-1.

 

* * *

 

FODBOLD: Det er noget med, at en 2-0-føring er farlig og kan sættes over styr. Det var netop, hvad der skete for Gestens serie 4 hold i udekampen mod Kolding B. Slutfacit blev 2-2, og det bliver svært for Gesten at redde eksistensen i serie 4. Begge Gesten-mål blev scoret af Jonas Hjortshøj med et mål i hver halvleg.

- Det er en mega skuffet træner, konstaterer Gert Ulrich.

- Vi spiller en mega go kamp, hvor vi skal føre mindst 3-0 ved pausen, men er kun foran med en enkel. Spillet ca 20 min clearer vi en lang bold, hvor Mikkel Steen går i duel og vinder den, og Hjortshøj tror på, at Steen vinder den, så Hjortshøj tager sagen i egen hånd og afdribler tre mand og sparker den sikkert i kassen.

- Vi forsætter med at spiller en go gang fodbold, og de har ikke noget at komme med. Spillet ca 40 min, hvor Hjortshøj igen tager sagen i egen hånd og kommer ind i feltet, hvor de laver straffe på ham, som vi desværre brænder, fortæller Gert Ulrich.

- I pausen snakker vi om at forsætte det gode spil. Spillet fire minutter af anden halvleg har vi et skud på mål, som deres målmand halvklarer, men Hjortshøj følger op og fanger bolden helt nede på baglinjen, dribler på tværs af målet, tager en dribling mere også beslutter sig så for at sparke den i kassen til 2-0, og vi har godt styr på det. Kort tager vi en blunder, og ja så står der 1-2. Den reducering kom vi aldrig over, og de presser på og har tilløb til at få udlignet, og det gør de, da der er spillet 70 min, hvor vi igen ikke får afstemt hvem der har hvem.

- Det lykkes at få dem sat under pres de sidste fem minutter. Spillet 91 min får vi et hjørne i vores venstre side, som kommer til duel i feltet, hvor en af deres spiller header den på stolpen, og den springer ud til Hjortshøj, som dersværre også sparker den på på stolpen - øv øv, konstaterer Gert Ulrich, der dog roser sine spillere for en go fight og masser af vilje.

 

* * *

 

FODBOLD: Jels IF hentede søndag sæsonens blot fjerde points i serie 3 ved at spille uafgjort på eget græs mod Ravsted UI. Facit blev 1-1. Trods den ringe pointshøst har Jels-holdet stadig en teoretisk mulighed for at komme over nedrykningsstregen.

377 x 300 JK maskinrail 21 01

(tryk på annoncen og se mere)