Med borgmester Egon Fræhr (V) i front med depechen krydsede DGI-stafetten søndag den tidligere grænse.
(tryk på annoncen og se mere)
(tryk på annoncen og se mere)
Det skete med et års forsinkelse, for stafetten skulle være løbet i fjor i forbindelse med 100-året for genforeningen, men det satte coronaen en træls stopper for.
Nu er depechen nord for Kongeåen efter en seance søndag middag.
Repræsentanter fra Hviding IF og fra DGI Sønderjylland løb depechen det sidste stykke til Frihedsbroen i Skibelund, der var målet for overrækkelsen.
På årets måske hidtil bedste vejr kunne Egon Fræhr overtage depechen og skrive under på deltagelsen i stil med de øvrige borgmestre omkring genforeningen.
Genforeningsstafetten fortsætter en uges tid endnu, og samlet løbes der 468 km rundt i det syd- og sønderjyske område, og i alt 25 klubber løber med.
Arrangementet her i området er lavet sammen med løbeklubberne i Rødding, Brørup, Læborg og Vejen, hvor 25 løbere var med i dag.
Inden de kom af sted fra Frihedsbroen, blev der fortalt lidt om historien og genforeningen for 100 år siden - nu 101 år.
Turen gik derfra til Skibelund Krat, hvor der også var base for yderligere historiefortælling. Nogle løb videre, mens andre blev på stedet ved forsyningsvognen.
Mandag er 19 løbere med til at løbe depechen fra Skibelund til Farris, mens 15 har meldt sig klar til at løbe den videre fra Farris til Christiansfeld tirsdag.
6. juni løbes den i mål på Folkehjem i Aabenraa.
Ud over stafetten rundt i området er der også mulighed for at deltage i den digitale stafet, hvor alle kan være og foregår med start og slut ved egen hoveddør.
Det kan du læse mere om på https://www.dgi.dk/stafet2020
(Fotos fra dagens arrangement: migogvejen©)