- Vi er glade efter en hård uge at stå med syv points ud af ni mulige.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Sådan lyder det fra Rødding-træneren Jan Olesen efter dagens serie 2 kamp i Erritsø, hvor Rødding hentede endnu tre points med en sejr på 4-2.
Hjalte Johnsen scorede tre gange og dermed hattrick for Rødding, mens Leon Brunsvig nettede en gang.
- Vi kommer godt ud og spiller flot fodbold i starten. Vi spiller godt rundt og opbygger til de rigtige chancer. Vi kommer foran efter 12 min på en flot gennembrud, hvor Leon Brunsvig scorer sikkert til 1-0. Kun to minutter senere scorer Hjalte Johnsen til 2-0 efter et flot oplæg. Vi har styr på kampen og kører den rundt med overskud, og vi scorer til både 3-0 og 4-0 inden pausen, fortæller Jan Olesen.
- Vi snakker i halvlegen om, at det er en farlig føring, da man evt ville tage let på det. Vi kommer dog ud med god energi og skaber hurtig en stor chance, som desværre bliver misbrugt, lige som de andre store chancer vi havde i anden halvleg.
- Vi lukker dem ind i kampen på et begået straffespark, hvor de scorer til 1-4. Derefter bliver vi modløse og glemmer at spille fodbold. Det betyder at de får straffe nummer to, som vi efter kampen får at vide ikke skulle have været dømt. Vi holder stand og vinder fortjent 4-2 på en perfekt 1 halvleg, lyder det fra Jan Olesen, der ser frem til hjemme- og topkampen mod Vejen fredag aften - de to hold deler førstepladsen.
(Arkivfoto: migogvejen©)
(tryk på annoncen og se mere)