Følg migogvejen på Facebook  

FODBOLD: Udekampen mod Ribe BK i serie 3 var vigtig for Brørup GF. Skulle holdet fortsat blande sig i toppen, krævede det en sejr, og det tør nok siges, at det lykkedes. Brørup vandt 6-0.

- Vi starter med at presse Ribe-mandskabet højt, og det giver pote. Vi scorer tre mål i første halvleg og tre i anden halvleg, så vi er godt tilfredse med spil og sejr, fortæller holdleder Lars Amundsen efter opgøret torsdag aften.

Jesper Sandager scorer to mål for Brørup, mens Lucian Deac Titus, Fredrik Maasbøl, Sune Basse og Rasmus Wagner scorede hver en gang.

 

* * *

 

FODBOLD: Efter en målløs første halvleg viste Mikkel Schmidt torsdag aften sin målfarlighed i serie 4 kampen mellem Bække SF og Gesten IF. Fire gange nettede Mikkel Schmidt og sikrede Bække en sikker sejr på 4-0, og dermed ligger Bække-holdet fortsat øverst i puljen.

- Vi vidste, at vi skulle til Bække og møde et godt hjemmehold, der har go vind i sejlene lige nu, så vi ville gå indtil kampen med lidt forsigtighed, så vi ikke ville blive løbet over ende fra start og det lykkes at holde dem fra nogle store chancer i første halvleg, fortæller Gestens træner, Gert Ulrich.

- Vi går til pausen med en vis tilfredshed, selvom vi ikke har bolden så meget, som jeg ønskede, men vi må også sige, Bække spillede en go' halvleg, hvor de ikke gav os meget ro på bolden. Anden halvleg kommer i gang, og jeg ved ikke ,for hvilken gang i denne sæson, så hjælper vi modstanderne i gang. Der er kun spillet to minutter af anden halvleg, da vi laver en for kort tilbagelægning, og vi er bagud, lyder det fra Gert Ulrich.

Derefter blkiver det 2-0 på straffespark.

- Vi skal nu til at satse. Det går så i vasken, da vi får to gule kort, og Bække scorer til 3-0, da der spillet 68 min og til 4-0, da der er spillet 82 min. Jeg synes, vi spiller en go taktisk og disciplineret første halvleg, men er også mega træt af, at vi hjælper vores modstander i gang, men der kan ikke indvendes noget til, at Bække sejrer i lokalopgøret, konstaterer Gert Ulrich.