To gange lykkedes det i aften for Røddings serie 2 hold at udligne, og den sidste scoring faldt sent.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Vi møder et stærk hold i aften, og jeg er selvfølgelig tilfreds med det ene point, når vi scorer i overtiden, siger Rødding-træner, Jan Olesen, til migogvejen.
Gæsterne fra Ammitsbøl/Egtved startede godt og spillede bedst i starten og kom foran med 1-0.
- Vi får ikke afstemt i forsvaret, og vi skal lige bruge lidt tid på at komme os over det, men kommer mere med og udligner til 1-1 på et flot opspil inden pausen, forklarer Jan Olesen.
Anden halvleg ligner lidt første halvleg, hvor gæsterne starter bedst og har også en chance, inden de scorer.
- Bagud for anden gang i kampen tager lidt på energien og pusten, men som før så finder vi ny energi og presser på de sidste 10 min, hvor de får et gult kort. Fortjent eller ikke fortjent, men vi scorer et flot mål i overtiden, og det føles jo næsten som en sejr, mener Jan Olesen.
- Som træner og hold så skal vi selvfølgelig være tilfreds med det ene point og tage det med til lørdags kamp ude mod Erritsø. Vi er stadig ubesejret som oprykker, og det synes jeg er meget flot, noterer Jan Olesen.
Hjalte Johnsen og Frederik Zeberg scorede for Rødding.
(Arkivfoto: migogvejen©)