Røddings bedste fodboldspillere har fået en fantastisk start på sæsonen efter oprykningen til serie 2.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Med dagens fuldt fortjente sejr på 4-2 i hjemmekampen mod Gauerslund IF er holdet stadig ubesejret efter fire kampe og har scoret 10 points.
- Fire kampe og 10 points er mere end godkendt, siger træner Jan Olesen da også til migogvejen.
Dagens fire mål blev scoret af Søren Zeberg, Hjalte Johnsen, Søren Bertelsen og Bjørn Markworth.
- Vi får en drømmestart med scoring efter bare tre min, hvor vi presser højt. Derefter meget lige, og de får et lidt billigt mål inden pausen. Vi overlader desværre lidt for meget til dem i slutningen af halvlegen, konstaterer Jan Olesen.
- Vi laver om i pausen og kommer med en anden pres nu, og vi tror mere på vores spil. Vi scorer hurtig ind i anden halvleg, hvor alle tror, bolden er væk, men Hjalte står klar og lægger den sikkert ind.
- De får desværre igen et øv-mål, hvor vi står og kigger på i stedet for at hjælpe vores keeper. Heldigvis går vi op og scorer lige efter på en flot dødbold. Derefter bliver spillet mere på vores præmisser, og vi afgøre det flot til 4-2, siger en meget tilfreds Jan Olesen.
- Holdet har en vilje og tro på tingene, og det er fedt at se som træner, hvor hele holdet bidrager max.
(Fotos: migogvejen©)