I fjor blandede Vejens serie 2 hold sig i kampen om topplaceringerne, og målet er det samme i år Det kræver dog flere points på udebane.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det kan holdet lægge ud med at gøre i Egtved mandag eftermiddag.
- Vi forventer, at vi som hold kan bygge videre på en flot sæson sidste år, hvor vi blev nummer tre. Havde det ikke været for coronanen, havde vi også haft muligheden for play off til oprykning. Selvfølelig håber og tror vi på, at vi i denne sæson kan ende højere i tabellen. Vi vil gerne være med til at præge rækken og gerne kæmpe med om de to øverste pladser, lyder det fra træner Thomas Dinnesen.
- Vi har en spændende trup. Dog har vi været hårdt ramt af grimme skader. Det begynder heldigvis at lysne, men vi skal nok en par kampe hen, før alle spillere er retur.
- Jeg synes, vi har mange dygtige spillere med mange forskellige kompetencer. Vi er stadig et meget ungt hold, og det koster nogle lærepenge. Heldigvis har vi fået lidt rutine tilbage til holdet i år i form af Emil Tiger Sørensen, Danni Jacobsen og Anders Meyer, og Kasper Storm og Emil Larsen er vendt retur fra langvarige skader, fortsætter Thomas Dinnesen.
Mikkel Nielsen er kommet til fra Esbjerg.
- Han viser fine takter i både træning og kamp. Han er en spiller, som jeg har store forventninger til, siger Vejen-træneren, der omvendt har måttet sige farvel til Mikkel Rask, Søren Troelsgaard og Mathias Egsgaard grundet uddannelse.
I sidste sæson tabte Vejen ikke en hjemmekamp. Til gengæld blev der smidt mange points på udebane.
- Der skal vi være markant bedre. Det er en nødvendighed, hvis vi skal spille med i toppen, noterer Thomas Dinnesen.
- Jeg tror, at den trup, vi har i år, er stærkere end den, vi havde sidste år. Når alle er klar, så har vi en trup, som kan spille med helt fremme i rækken. Sidste år var en udfordringerne, at når vi havde skadede spillere, så skulle vi hente spillere op nede fra serie 6 eller fra klubbens old boys hold. fordi klubbens såkaldte andethold i serie 4 var et lukket hold. Derfor bøvlede vi lidt med at få spilere op på førsteholdet. Det er der heldigvis lavet om på i år. Klubben arbejder ikke længere med lukket hold, hvilket for mig er det eneste rigtige, siger Thomas Dinnesen til migogvejen.
- Skal vi flytte os som klub, skal hverken trænere, ledere eller spillere føle sig hævet over klubben. Vi er nød til at løfte i fællesskab.
Området har i år tre hold i serie 2, og alle er - heldigvis - i samme pulje.
- Lokaleopgørerne mod Føvling og Rødding bliver noget helt specielt. Derudover ser jeg rækken som meget lignende sidste år. Holdene vil smide point til hinanden på kryds og tværs. Vi glæder os til at skulle spille om points, påpeger Thomas Dinnesen.
(Arkivfoto: LLN Press©)