Muligheden for at bruge kunstgræsbanen i Rødding gør, at Røddings serie 2 indleder sæsonen på påskens sidste dag mandag.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Rødding-holdet skulle have spillet i Dalby, men her er der ikke brugbare baner, og derfor er kampen flyttet til Rødding, hvor der bliver debut i serie 2 efter en del års fravær.
- Vi er startet flot op og med flot fremmøde af mange spillere. Det er meget vigtig for en klub som vores størrelse, at man vokser og holder fokus på det sociale og kammeratskab, for så kommer spillet lidt af sig selv. Vi har selvfølgelig ikke kunnet være sammen socialt her i opstarten, men håber på bedre tider hen over foråret, lyder det fra træner Jan Olesen.
Ud over serie 2 er der hold med i serie 5 og serie 6.
- Alle spillere er velkommen, da vi har de forskellige niveauer, noterer Jan Olesen.
- Vi er i trænerteamet stolte, og vi har også selv en god fornemmelse her i foråret. Serie 2 skal i første omgang redde sig, og det tror vi 100 procent på med den trup vi har. Serie 5 skal være med i toppen, og serie 6 skal vi se an, fortsætter Jan Olesen, der glæder sig over et fremmøde til træning på flere end 30 spillere.
- Vi må sige, Rødding IF er inde i en god udvikling, og rigtig mange bag det hele arbejder hårdt og går op i det. Jeg er stolt og meget tilfreds med hele trænerteamet, fastslår Jan Olesen.
(Arkivfoto: LLN Press©)
(tryk på annoncen og se mere)