Der var ikke den store jubel at spore hos hjemmeholdet efter dagens serie 2 kamp i Føvling.
(læs mere under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Opgørert sluttede uafgjort 2-2, og i anden halvleg havde Føvling/Stenderup UI flere muligheder for at score, men slutfacit blev et point efter uafgjort 2-2.
- Vi havde 14 tændte spillere og formår at sætte os på spillet de første 15 minutter. Herefter lader vi os presse lidt for langt tilbage, og Gauerslund kommer foran på en standard, og det står 1-0 ved pausen.
- Ved anden halvlegs start laver vi to ændringer. Vi får sat Gauerslund under totalt pres og sat to scoringer ind af først Jannick Knudsen og derefter Theis Vistoft Ramvad. Gauerslund udligner på deres eneste rigtige mulighed sidst i kampen, og vi formår trods halve chancer ikke at komme foran igen. Ærgeligt, at vi ikke formår at holde dem stangen. Vi er dog alligevel tilfredse med et point efter en flot spillet anden halvleg, lyder det fra Tobias Ebsen, en af holdets trænere.
(Fotos: migogvejen©)
Gauerslund var også tæt på med denne afslutning, men bolden ender i sidenettet. (Foto: migogvejen©)