Følg migogvejen på Facebook  

Et uheldigt sammenstød betød tirsdag aften, at træningskampen mellem Vejens serie 1 hold og Vejle FC på kunstgræsset ved Vejen Idrætscenter blev afbrudt, da Vejen var i front med 1-0.

Det var en Vejle-spiller, der kom til skade i en duel med en Vejen-spiller, og det var så alvorligt i nakke/ryg, at der blev tilkaldt en ambulance for at bringe spilleren til skadestuen.

I skrivende stund er det uvist, hvad der konkret er sket med den uheldige spiller.

Sammenstødet skete, da godt halvdelen af anden halvleg var spillet, og holdene valgte at afbryde kampen.

Det var Anders Meyer, der havde bragt Vejen i front.

(Foto fra en tidligere match: LLN Press©)