Følg migogvejen på Facebook  

FODBOLD: Onsdag aften spilles der lokalopgør i fodbold. Det er Brørup og Vejen, der mødes i en sidste afpudsning inden turneringsstarten, hvor Vejens serie 2 hold starter allerede i påsken, mens Brørup først skal i kamp lørdag 10. april i Bramming. Træningskampen spilles på kunstgræsbanen ved Vejen Idrætscenter.

 

* * *

 

FODBOLD: DBU Jyllands delegeretmøde skulle oprindeligt have været gennemført lørdag 9. januar i Herning. Siden er arrangementet blevet udsat tre gange grundet corona-situationen, og DBU Jyllands bestyrelse har nu besluttet at satse på en mødeafvikling lørdag 29. maj i Brædstrup.

- Den kommende tid må så vise, om det rent faktisk bliver muligt i forhold til forsamlingsforbud m.v. Men det er i hvert fald planen lige nu, og derfor opfordres de jyske klubledere til at sætte kryds i kalenderen ud for 29. maj, skriver DBU Jylland på sin hjemmeside.

Det er et stående princip, at de jyske fodboldklubber altid skal kende til regelændringer, inden en turnering fløjtes i gang. Derfor vil eventuelle vedtagelser på en delegeretmøde-afvikling 29. maj derfor også tidligst kunne træde i kraft til efterårssæsonen 2021.