Følg migogvejen på Facebook  

Fodboldskole bliver der, men der kommer ikke til at stå DBU på tøjet i sommer.

 

(læs videre under annoncen)

MC Syd bundannonce

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Rødding IF har efter 20 år valgt at skifte udbyder.

- Vi havde problemer med at finde nogen til at stå for det, og derfor har vi i stedet lavet en aftale med »Fodbold og event«, fortæller klubbens fodboldformand, Michael Zeberg, til migogvejen.

I flere år har Helle Hausted været skoleleder på DBUs fodboldskole i Rødding, men hun har ønsket at stoppe, og allerede i fjor måtte der findes en afløser for Hans Henrik Sunddal, der var trænerleder i en årrække.

- Med den nye udbyder skal vi bare sørge for baner og ikke andet. Vi tjener så til gengæld heller ikke så meget som ved at afvikle en DBU-fodboldskole, noterer Michael Zeberg.

Han konstaterer samtidig, at han ikke vil afvise, at der på sigt igen vil være DBU, der står for fodboldskolen i Rødding - men ikke i år.

(Arkivfotos: LLN Press©)

 

fodboldskole rødding 20 01

Der var diplom til Rødding IF i fjor for at have afviklet DBUs fodboldskole i 20 år. Skoleleder Helle Hausted modtog hæderen af DBUs Preben Rechnagel.