Følg migogvejen på Facebook  

Basketballturneringen er slut, stort set inden den kom i gang.

 

(læs videre under annoncen)

Vejen BC bund

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Ligesom håndbolden har Danmarks Basketball Forbund besluttet at aflyse vinterturneringen.

- Der bliver ingen regulære turneringer inden sommerferien, skriver forbundet på sin hjemmeside.

Dermed har vi haft en vinter uden mulighed for at følge det lokale 1. divisionshold, BKV'81, i Vejen Idrætscenter.

- Efter Folketinget har udmeldt deadlines for foråret for indendørsidræt, har turneringsudvalget afholdt et hastemøde for en ekstra gang at drøfte en evt. afvikling af kampe i foråret.

- Turneringsudvalget havde tidligere fastsat og udsendt en deadline for indendørs åbning, som hed 10. april. Folketingets beslutning om først at åbne den 21. april for pt. endnu ikke definerede idrætter og desuden kun for unge under 18, har medført, at DBBF´s turneringsudvalg ikke længere mener, det er muligt at afvikle dele af den resterende turnering, lyder det videre.

- Da man under alle omstændigheder vil have en tre ugers optræningsperiode inden opstart af turneringskampe, er vinduet til at afvikle kampe blevet meget lille inden skolernes sommerferie. Det er derfor med stor beklagelse, at DBBF´s turneringsudvalg har besluttet at aflyse samtlige rækker, som DBBF organiserer pr.dags dato, fortæller forbundet.

Undtaget er landspokalfinalerne, basketligaen og dameligaen, som afvikles som forventet, da disse henhører under undtagelsen om eliteidræt, mens de øvrige hold ikke kommer til at spillere flere turneringskampe i vinter, og der bliver derfor ikke tale om op- og nedrykninger.

Vejen-spilleren, Lau Christensen, skal altså heller ikke spille turneringskampe, men han kan opleves på nettet i form af denne video https://www.facebook.com/morten.s.beck/videos/10222687211142223.

»Da min ven og samarbejdspartner, Morten Beck, drøftede idéen om at lave en portrætvideo vedrørende mit virke med basketball, var jeg ikke i tvivl om, det kunne blive super-sjovt. Dels for at sætte fokus på en nichesport i Danmark, dels for at gøre opmærksom på Vejen Basketball Klub - BKV '81.

Jeg synes historien er lykkedes, fordi vi kombinerer sport og arbejde (Meresalg Marketing). Ligegyldig om man vil mestre 10-fingersystemet eller lære at ramme sin straffekast på basketball-banen, kræver det hårdt arbejde. Det beundrer jeg – hvilket jeg får fortalt med egne ord i denne video«, skriver Lau Christensen på sin Facebook-profil.

(Arkivfoto: LLN Press©)

 320x300 Troldestudiet med foto 04 06 20

(tryk på annoncen og se mere)