Mindre end en måned efter starten har Ole Mejrup valgt at stoppe som træner i Føvling/Stenderup.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det sker ifølge Ole Mejrup efter uoverensstemmelser med klubben.
- Spillerne har været fantastiske, men klubben vil noget andet, end jeg vil, siger Ole Mejrup til migogvejen.
Stoppet kommer få dage før serie 2 starter sæsonen.
- Vi ville gerne have beholdt Ole, og det er helt hans egen beslutning, som vi må acceptere, lyder det fra Tobias Ebsen fra Føvling/Stenderup UI.
Han er en af de tre, der nu overtager træningen, til der findes en anden løsning.
- Det er alt for kort tid til at finde en ny træner, så vi kører foråret ud, fortæller Tobias Ebsen, der tager sig af trænerposten sammen med Kenneth Pedersen og Jannick Knudsen.
(Arkivfoto: LLN Press©)
(tryk på annoncen og se mere)