Basketball-spillerne fra klubben i Vejen, BKV'81, er flyttet udendørs.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Muligheden for igen at mødes og spille op til 25 personer trak spillerne ud i det fine vejr på årets første forårsdag.
Alle aldersklasser var godt repræsenteret, og der blev hygget og spillet.
Banerne gør det ikke muligt at spille turneringskampe, og de nuværende restriktioner gør det uvist, om der bliver flere turneringskampe i denne vintersæson.
Foreløbig trænes der udendørs, og så vil det vise sig, hvornår der lukkes op, så basketball-sporten igen kan komme i mere vante rammer i Vejen Idrætscenter.
Klubbens bedste herrehold spiller i landets næstbedste række, 1. division, og også her er det uvist, hvad der sker med turneringen.
(Fotos: LLN Press©)