Med lempelsen af corona-reglerne er det nu tilladt at være 25 personer samlet til organiseret sport.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det benytter klubberne sig flittigt af, og i aften tog Vejen Sportsforenings seniorer fat på fodboldtræningen.
Startsignalet lød ved Vejen Idrætscenter med deltagelse af 29 spillere.
De var dog lovligt fordelt med henholdsvis 14 spillere i førsteholdstruppen og 15 spillere hos andetholdet.
Det er igen i denne sæson Thomas Dinnesen og Lars Martin Gaarde, der tager sig af træningen for serie 2 holdet.
Inden sæsonstarten skal der spilles en række træningskampe. Der er foreløbig planlagt kampe mod Ribe, Brande og HTS.
Andetholdet er rykket op i serie 4, og det bliver med Rasmus Gabelgaard som træner.
(Fotos: LLN Press©)