Følg migogvejen på Facebook  

Der bliver masser af lokalopgør, når den nye fodboldsæson starter. Det ses tydeligt, efter DBU Jylland i dag har offentliggjort puljerne for serie 5 og serie 6, efter vi tidligere har omtalt de højere rangerende puljer.

Flere af de mindre klubber har igen fået gang i seniorfodbolden, mens f.eks. Holsted ikke er på oversigten over herreseniorhold hos DBU Jylland.

Der er bl.a. lokalopgør i serie 6 pulje 186, hvor både Andst UIF, Askov/Malt UI, Gesten IF og Vejen SF har hold med. I samme pulje er også Harte G & IF og Lunderskov B.

I serie 5 pulje 145 er der også tre af kommunens hold med. Det gælder Brørup GF, Bække SF og Rødding IF. De skal også prøve kræfter med Fynslund B, Seest B og Vonsild FK.

Jels IF er klar med et hold i serie 6 pulje 189, hvor der ud over lokalopgør mod Sdr. Hygum og Skrave UIF skal dystes med Gørding/Lourup IF, Jernved/Gredstedbro og OK89.

Kampene om points starter i weekenden 7.-8. april.

(Arkivfoto: LLN Press©)