Dagens udmelding om en mindre åbning af samfundet ovenpå coronaen skaber glæder i de lokale fodboldklubber.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Der skabes mulighed for at være 25 personer samlet i foreningsidrætten udendørs, og det kan sikre gang i fodbolden, men stadig med udfordringer ikke mindst i kampe:
- Fodbold er jo en sport, der inkluderer mange mennesker - også i antal. Derfor er det selvfølgelig også lidt ærgerligt for os, at forsamlingsloftet lander på 25, fordi det lige præcis gør, at det bliver vanskeligt for os at afvikle turneringer med 11-mandskampe. Det er jo netop dét, rigtig mange unge og voksne rundt om i den danske breddefodbold glæder sig til. Foreløbigt glæder vi os dog alle over, at vi nu kan mødes og spille, og så håber vi, at forsamlingsloftet hæves yderligere i næste fase, siger Lars Albæk, formand for DBU Bredde, Lars Albæk, til DBUs hjemmeside.
Her i området er der allerede gang i planlægningen, og flere klubber har meldt ud, at både børn og voksne skal i gang i starten af næste uge.
- Vi er rigtig glade for, at det nu i langt højere grad bliver muligt at lave organiserede aktiviteter rundt omkring i de danske fodboldklubber. Det glæder mig, at der er bred enighed om at værdsætte den kæmpestore værdi, som fællesskabet, sundheden og motionen i for eksempel fodboldklubberne bidrager med. Vi glæder os meget over, at forsamlingsloftet er hævet for udendørsidrætten, så træningen kan komme i gang, for det har jo vist sig, at både den fysiske og mentale sundhed er kommet gevaldigt under pres under corona-krisen. Derfor håber vi selvfølgelig også, at indendørsidrætten kan åbnes hurtigst muligt, lyder det fra Bent Clausen.
De konkrete retningslinjer for fodbolden kommer senere fra Kulturministeriet.
(Genrefoto: LLN Press©)
