- Grundet situationen med corona er Stafet 2020 ændret til en digital udgave fra 9. maj - 6. juni 2021. Det betyder, at de fysiske ni events rundt i Syd- og Sønderjylland ikke eksisterer længere. I stedet kan du være med i »Den digitale Stafet 2020« og gå eller løbe af sted med familien fra din egen hoveddør, skriver DGI på sin hjemmeside.
* * *
ADVARSEL: Vi bringer hermed en generel advarsel til områdets klubber, og det er ikke kun fodboldklubber, der er udsatte.
- DBU Jylland er blevet bekendt med, at der i øjeblikket igen florerer falske mails sendt fra klubformænds mailadresser til klubbens kasserer, hvor der bedes om, at kassereren overfører penge. De sendte mails er set i forskellige versioner, hvoraf nogen af dem ser meget ægte ud. Vær derfor varsom, lyder rådet.
Nogle foreninger har nået at afværge kriminaliteten. Andre foreninger er gået lige i fælden. Og når først skaden er sket, er der som udgangspunkt ingen forsikring, der dækker det mistede beløb, da der ikke er tale om brud på en banks sikkerhedsprocedure.
* * *
SPEEDWAY: Den lokale speedwaykører, Rasmus Jensen, er kåret som årets sportsnavn i Gdansk.
Rasmus Jensen (Arkivfoto)