Følg migogvejen på Facebook  

Året 2020 har for alle været en meget specielt år, og for Holsted Tigers har det været et år uden et eneste turneringsløb.

 

(læs videre under annoncen)

377x300 Vejen Gymnasium 2020

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Regeringens restriktioner betød, at vi samlet set ikke kunne have mere end 500 personer på anlægget. Vores sport er, som så mange andre sportsgrene, afhængig af såvel sponsorindtægter som af betalende tilskuere og omsætning generet i vores salgsboder. Da det ikke var muligt, og da vi har store udgifter i forbindelse med afviklingen af matcherne til primært kørerlønningerne, betød det, at vi på ingen måde kunne få økonomien til at hænge sammen. Vi holdt den endelige beslutning om at aflyse sæsonen hen i håbet om at forholdene blev bedre, men det gjorde det, som alle bekendt, desværre ikke, skriver direktøren hos Holsted Tigers ApS, K. Preben Hansen, i en nytårshilsen til sponsorerne.

- Vi kan dog glæde os over, at der, til trods for det ovenstående har været afviklet speedway i Holsted, hvor alle holdene i amatørafdelingen har gennemført deres turneringer. Det gælder for både 500, 85 og 50 cc, ligesom vores 250 cc-kører Nicklas Aagaard også har været i aktion. I den sammenhæng vil vi gerne takke jer for den støtte og opbakning vi har oplevet – også i denne »corona-sæson«. Det har betydet, at det har været muligt at sikre amatørsæsonen samtidig med, at vi trods alt kan præsentere et regnskab med blot et mindre minus, lyder det videre.

Holsted Tigers håber, det bliver bedre næste år og muligt at samle tilskuere.

- Vi er gået i gang med forberedelserne til sæsonen, hvor der er tilmeldt otte hold. Alle klubberne er enige om, at dansk speedway ikke kan holde til endnu en sæson uden elite-speedway, og vi er derfor blevet enige om, at vi uanset antallet af tilladte tilskuere vil gennemføre en eller anden form for turnering, er meldingen fra K. Preben Hansen efter et »speedway-tyndt« år.

(Genrefoto: LLN Press©)