Følg migogvejen på Facebook  

 

(læs videre under annoncen)

Vejen Kommune bundannonce

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

 

Første skridt i opgøret mod fodboldloven kom ved årsmødet i DBU Jylland Region 4, hvor klubbens Benny Ebsen begrundede forslaget, der handler om tidsbegrænsede udvisninger.

Bliver en spiller tildelt det gule kort, koster det 10 minutters afkøling i de lokale rækker. Ender den samme spiller med endnu et gult kort, kan holdet blive fuldtalligt efter de 10 minutter.

Det finder Føvling/Stenderup UI og Benny Ebsen urimeligt. 

- Føvling/Stenderup U.I. er af den opfattelse, at et fodboldhold, som spiller hårdt, ikke straffes efter den nuværende tekst, lød forslaget på regionsmødet.

Klubbens forslag til ændring af fodboldloven lyder:

»En spiller, som får sin anden tidsbegrænsede udvisning (efter udløbet af den første), kan IKKE erstattes af en anden spiller efter udløbet af den anden periode. Spilleren, som har modtaget sin anden tidsbegrænsede udvisning, kan ikke længere deltage i spillet og er udvist (rødt kort). Holdet fortsætter med en spiller færre i resten af kampen.«

I øvrigt et forslag, som stemmer overens med reglerne før 1. juli 2017.

På regionsmødet var der ingen, der talte imod forslaget. Formanden for DBU Jylland, Bent Clausen, konstaterede dog, at det er lettere sagt end gjort.

Som der står i DBU Jyllands kommentarer til forslaget:

»I forbindelse med lovbogen 2017-2018 (ikrafttrædelse 01-07-2017 blev reglen godkendt af IFAB (The International Football Association Board).

I og med, at reglen nu er en officiel del af fodboldloven, er det også et krav, at såfremt de nationale forbund vil bruge reglen, så skal det regelsæt, der er sat op af IFAB, følges.

En evt. vedtagelse af forslaget vil betyde, at fodboldloven skal ændres, og dette skal gå via DBU til FIFA/IFAB, som skal vurdere forslaget.«

Forslaget skal til januar på dagsordenen ved DBU Jyllands  delegeretmøde, men der er ingen tvivl om, at Benny Ebsen har sat gang i noget, der har lang vej til mål.

(Foto: LLN Press©)