Følg migogvejen på Facebook  

En snes spillere var trukket i støvlerne, da Brørup GF mandag aften tog fat på den nye fodboldsæson.

Det skete under den nye trænerduo med Jørgen Boulund som cheftræner og Morten Vestergaard som hjælpetræner og målmandstræner.

Efter en times tid på græsset var der efter omklædningen tid til et spillermøde, hvor Lars Amundsen serverede hjemmelavet gullash-suppe.

I den forestående sæson er det bedste hold med i serie 5, og målet er at blande sig i oprykningskampen, mens der yderligere er et syvmandshold meldt til.

Inden kampen om points gælder det en stribe træningskampe.

Som altid i Brørup trænes der mandag og onsdag.

(Fotos: LLN Press©)