(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Når den nye sæson starter i 2021, vil det fortsat være Thomas Dinnesen og Lars Gaarde, der står i spidsen for Vejens bedste seniorer.
- De er i gang med et rigtig godt projekt, så det er oplagt, at vi forlænger med dem, lyder det fra Martin Nielsen fra Vejen Sportsforenings bestyrelse.
Den nye aftale gælder de næste to år.
- Vi glæder os til at fortsætte og være med til at flytte holdet og seniorafdelingen med et mål om at løfte Vejen op i serie 1, siger Thomas Dinnesen til migogvejen.
- Vi har en fin stab og rigtig gode forhold og rammer i Vejen og nogle ildsjæle, der prioriterer seniorfodbolden, fortsætter Thomas Dinnesen.
En klub som Vejen Sportsforening mærker tydelig beliggenheden geografisk. Mange unge spillere flytter for at læse, men ifølge Thomas Dinnesen er der også nye spillere på vej, ligesom ældre seniorspillere også vil hjælpe.
Foreløbig ligger fodbolden stille, men Thomas Dinnesen forventer, at træningen starter igen allerede i januar.
(Arkivfoto: LLN Press©)