Følg migogvejen på Facebook  

FODBOLD: Med en sejr på 3-1 i aftenens topkamp på eget græs mod Hjerting spillede Føvling/Stenderup sig op på puljens førsteplads.

Den beholder de dog næppe, da Tjæreborg IF på andenpladsen kun ligger et point efter, men har spillet to kampe mindre end Føvling-holdet. Sejren betyder imidlertid, at Føvling/Stenderup nu selv kan sikre sig andenpladsen og dermed kvalifikationskamp om oprykning til serie 2. Hjerting IF er tre points efter, men mangler en kamp i forhold til Føvling. Skulle Føvling/Stenderup og Hjerting slutte lige, er Føvling/Stenderup bedst indbyrdes.

Føvlings næste kamp bliver imidlertid en af de svære af slagsen. Det gælder udekampen mod netop topholdet Tjæreborg IF tirsdag aften.

Kampens fire mål blev alle scoret efter pausen. Jannick Knudsen bragte hjemmeholdet foran, men gæsterne udlignede. Jannick Knudsen bragte igen Føvling/Stenderup foran, inden Rasmus Hansen slog sejren fast kort før tid.

 

* * *

 

FODBOLD: Læborgs serie 4 hold må tilbage i serie 5. Det ligger fast efter aftenens opgør mod topholdet Vorbasse, der blev tabt 0-6.