(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
De ærgrer sig over, at de ikke skal i gang med det traditionelle indefodboldstævne i Vejen Idrætscenter mellem jul og nytår.
Stævnet, der de seneste 21 år har heddet Martinsen Cup, skulle være spillet for 32. år i træk, men sådan bliver det ikke.
Coronaen har vundet opgøret.
- Det er rigtig ærgerligt, men med restriktionerne i forbindelse med coronaen gør det umuligt at afvikle stævnet, beklager en af arrangørerne, Bente Christiansen, overfor migogvejen.
I øjeblikket må der kun være 50 personer samlet,og det er med dommere og dommerbord, så det er umuligt at fastholde, og der skulle også sprittes bander af mellem rækkerne.
- Der er ikke rigtig noget, der lysner, så vi har været nød til at aflyse, beklager Bente Christiansen.
Hun ser så frem til i stedet at skulle i fuld vigør mellem jul og nytår næste år.
- Vi håber at være tilbage for fuld kraft i 2021, hvor den samme stab er klar, lyder det fra en ærgerlig Bente Christiansen.
(Arkivfotos: LLN Press©)