5-5, 4-0 og to gange 3-3. Der er masser af mål, når Vejens serie 2 hold spiller på hjemmebane.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Sådan var det også torsdag aften, hvor tilskuerne på kunstgræsbanen ved idrætscentret så seks mål og en redning på straffespark i topopgøret mod Spangsbjerg.
Da der manglede 10 minutter af opgøret, stod der 3-1 på måltavlen i hjemmeholdets favør, men den føring blev smidt væk.
Ikke mindst to dumme straffespark ødelagde det for Vejen-holdet.
Ganske vist snuppede målmand Chris Pagh det første og holdt føringen på 3-2, men nogle minutter blev der igen lavet et dumt straffespark, hvor Chris Pagh igen var tæt på at redde, men bolen endte i nettet til udligningen 3-3.
Inden pausen bragte Mathias Egsgård Vejen i front på en ripost efter et kanonspark fra Nikolaj Ravn.
En halv snes minutter inde i anden halvleg fik gæsterne udlignet.
Da Mikkel Thomsen og Joakim Klockmann i det 64. og 71. minut scorede og bragte Vejen foran med 3-1, burde sejren og de tre vigtige points i topstriden have været hjemme.
Gæsterne reducerede imidlertid på et flot langskud, inden der kort før tid blev udlignet til slutfacit 3-3 efter en underholdende fodboldkamp.
(Fotos: LLN Press©)
Tre gange kunne Vejen juble i aften, men efter opgøret var ærgrelsen over kun at have fået uafgjort stor. (Foto: LLN Press)
Målmand Chris Pagh ærgrer sig. Han snuppede et straffespark og var også meget tæt på at redde det andet. (Foto: LLN Press©)