- Vi kører cykelløb søndag.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Sådan lyder det fra løbskoordinator Henning Knudsen om søndagens jysk-fynske mesterskaber her i området med udgangspunkt ved Assersbølgaard ved Lindknud.
Det bliver dog ikke helt som planlagt og ønsket.
- Der må kun være 50 ryttere i feltet og herunder bl.a. personerne i følgebilen, så vi har desværre måttet melde afbud til de tilmeldte ryttere fra Sjælland, fortæller Henning Knudsen til migogvejen.
A-feltet havde 70 tilmeldte, men gårsdagens udmelding fra statsminister Mette Frederiksen (S) betyder, at forsamlingsforbuddet er sat ned til 50.
- Vi forsøgte til det sidste at få en dispensation ved politiet, men det lykkedes ikke, beklager Henning Knudsen.
I andre sammenhænge må der være flere, når folk sidder ned, men det gælder altså ikke cykelryttere, der sidder på sadlen.
Samlet ærgrer Henning Knudsen sig ikke alene over begrænsningerne i morgen, men cykelsæsonen i det hele taget.
- Den er jo nærmest smadret grundet coronaen, konstaterer han.
(Arkivfoto: LLN Press©)