Følg migogvejen på Facebook  

FODBOLD: Det lykkedes for Føvling/Stenderup UI at hente det ene ude point i udekampen mod det ubesejrede tophold, Hjerting IF, i serie 3. Opgøret sluttede uafgjort 1-1, hvor begge mål blev scoret inden pausen. Jannick Knudsen bragte faktisk Føvling-holdet foran 1-0 allerede i det første minut.

 

* * *

 

FODBOLD: Efter fire sejre og en enkelt uafgjort kamp led Røddings serie 3 hold fredag aften sæsonens første nederlag i serie 3. Udekampen mod Haderslev fK blev tabt 0-2 efter en målløs første halvleg.

- Første nederlag og som regel altid træls at tabe. Vi tabte sammen i går til et skarpt hold, der scorede på deres chancer. Vi mangelede det sidste held foran deres mål, lyder det fra Rødding-træner Jan Olesen.

- Vi spillede flot fra start og havde meget godt styr på spillet, men når man ikke scorer mod et så rutineret hold, så slår de pludseligt kontra. Hvis vi lige nu tænker tilbage, så ændrede deres spil og gejst sig markant, da en vis Tommy Bechmann - tidligere professionel i bl.a. Sønderjyske - trådte ind i kampen, mener Jan Olesen.

- I halvlegen ser jeg ikke den skarphed, som normalt er hos spillerne. Vi tvivlede, og det tog vi desværre med ud på banen i 2 halvleg, hvor de scorer på en dødbold, hvor det så let ud. Vi har så lige en død periode på 10-15 minutter, hvor de har moment og ligger lidt unødvendig pres på os. Vi kommer hellere ikke frem til de store chancer, og vi håber udefra, at vi måske kunne redde et fortjent point til sidst med lidt held ved en udligning. Vi havde chancerne, men igen ikke skarp nok, erkender Jan Olesen.

- I slutminutterne havde vi fint pres trods en spiller i undertal. Der var også et par gode indlæg, uden vi var farlige inde foran målet. Det, som der så tit sker, er en kontramål til modstanderne, og der var Haderslev skarp igen og afgør kampen til 2-0. Ikke fortjent efter spil, men de scorede på deres chancer. Jeg synes, det viser forskel på, om man har skarpheden på dagen, og hvor to hold viser noget godt fodbold til tider, konstaterer Jan Olesen overfor migogvejen.

- Nu skal vi se fremad og huske, vi ikke udspillet i kampen, siger Jan Olesen forud for næste søndags hjemmekamp mod Vamdrup.

 

* * *

 

FODBOLD:I serie 4 er Jels nu nået op på 13 points i seks kampe. De tre points mod Bramming Beach Boys FC blev hentet uden kamp, da gæsterne ikke kunne stille hold.

 

* * *

 

TRÆNER: migogvejen bringer gerne lidt beskrivelse af kampene, og nogle trænere sender et par linjers omtale af kampene kort efter opgaven. Det er andre trænere også velkommen til - vi bringer det gerne.

Send det på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller via messenger...