Følg migogvejen på Facebook  

FODBOLD: Jævnbyrdigheden er stor i serie 5 pulje 136, der har flere lokale hold med. Alle fire hold har spillet to kampe, og alle holdene har hentet tre points.

Gesten havde onsdag aften besøg af Gredstedbro B, hvor gæsterne trak det længste strå og vandt 2-1. Mikkel Olesen Lomborg bragte ellers Gesten foran med 1-0, men inden pausen fik gæsterne udlignet og scorede sejrsmålet efter pausen.

 

320x300 Troldestudiet med foto 04 06 20

(tryk på annoncen og læs mere)

 

 

Gesten-træner Gert Ulrich beskriver kampen på denne måde:

- Vi starter kampen godt de første 15 minutter, hvor vi erobrer bolden højt på banen fem til seks gange, hvor den sidste aflevering ikke er go nok, og vi vælger også den forkerte løsning nogle gange. Gredstedbro får sig kæmpet ind i kampen, dog uden at de tilspiller sig nogle store chancer.

- Spillet ca. 25 min erobre vi bolden omkring midten og laver en omstilling på dem, og Lomborg sparker den i kassen fra kanten af feltet. Vi har åbenbart ikke fået armene ned efter vores scoring, for de giver bolden op og kommer til baglinjen i vores venstre side og slår den til vores bagstolpe, hvor en af deres står helt fri og header den i mål - noget af en mavepuster.

- Efter 35 minutter får vi hjørne, hvor vi sparker på stolpen, så 1-1 ved pausen var okay.

Starten af anden halvleg var meget lige, hvor der blev gået til stålet og også nogle gange lidt for voldsomt. Efter ca 15 min får de et straffespark, som de sparker sikkert ind.

- Vi kæmper videre og får også overtaget, og de sidste 15 minutter har vi tre store chancer for at få point med hjem, men sådan skulle det ikke være. Vil rose holdet for fight og god indstilling, noterer Gert Ulrich.

Lørdag spiller Gesten lokalopgør påeget græs mod Føvling/Stenderup UI.