Vejen Golfklub har i weekenden haft klubmesterskaber med start i regnvejr lørdag og afsluttede søndag i det dejligste solskin.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Der blev kæmpet om titlerne over to runder i følgende rækker:
Herre superveteran, hvor alderen er fra 70 år og op. Her vandt Bjarne Madsen med 187 slag med Knud Mønsted på andenpladsen med 196 slag.
Herre veteran vandt Erik Reinholdt med 165 foran Alex Frederiksen med 178 slag.
Dame veteran, hvor også damer fra superveteran deltog, vandt Kirsten G. Holm med 189 slag med Hanne Elisabet Buhl på andenpaldsen med 196 slag.
Herresenior vandt Harald Kjærgaard med 178 slag foran Peter Schønberg med 179 slag.
Disse mestre blev fundet over tre runder:
Herre midage vandt Thomas Mynster Sørensen med 237 slag, mens Axel Tang Nielsen tog andenpladsen med 251 slag.
I den åbne herre række kan alle herrer deltage, og her kårer vi klubmesteren, som i år blev Sebastian Czyz Bendsen med kun 214 slag. Dan Jensen tog andenpladsen med 220 slag.
I den åbne damerække vandt Ulla Skov Nielsen med 279 slag med Martha Sørensen med 288 slag på andenpladsen - eller runner up, som det også kaldes.
(Foto: Vejen Golfklub)