Følg migogvejen på Facebook  

Der skulle en halvleg og en pause til, inden Rødding-spillerne fandt frem til netmaskerne.

 

(læs videre under annoncen)

Vejen Kommune bundannonce

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Så gik det til gengæld også stærkt. Syv gange scorede holdet i de sidste 45 minutter og vandt en sikker sejr på 7-0 over Rødekro.

- Holdindsats af høj klasse, lyder det overordnet fra Rødding-træneren, Jan Olesen.

- Vi spiller en klog kamp, hvor tålmodighed gav bonus i anden halvleg. Vi vidste, kampen ville blive svær, og derfor skulle vi spille med masser af tålmodighed og vente, til de rigtige chancer kom.

- Rødekro spillede meget defensiv og havde mange spillere bag bolden. Det blev ikke til de helt store chancer i 1 halvleg men vi havde flyttet bolden godt rundt på banen. Anden halvleg blev en helt anden, og det var tydeligt, at Rødekro havde løbet meget i første halvleg, fortæller Jan Olesen.

Mathias Christensen scorer hurtigt i anden halvleg på et flot langskud til 1-0.

- Derefter spiller vi klassebold, og Michael Zeberg score fra en vanvittig vinkel til 2-0. Det betyd bare, at vi blev bedre og spillede hurtigere rundt og mere direkte mod mål. Frederik Zeberg scorede til 3-0.

- Vi scorede fire mål i de sidste 20 minutter, hvor Hjalte Johnsen klappede den ind udefra helt ude ved stolpen.

Søren Zeberg ville også være med og scorede til 5-0, inden Frederik Zeberg og Hjalte Johnsen sluttede af.

- Det her var igen en flot holdindsats hvor alle byder ind og kæmper til det sidste. Jeg bliver glad, når jeg ser de unge spillere bare levere hver gang og bygger mere og mere på i spillet, konstaterer Jan Olesen.

Der venter en ny svær kamp ude på fredag mod Haderslev fK.

(Foto: LLN Press©)