Vejens ravn er flyvende i øjeblikket.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Nikolaj Ravn, som i dag var anfører, scorer igen to mål og topper rækken som topscorer med otte mål, fortæller træneren for Vejens serie 2 hold, Thomas Dinnesen.
Dermed var han med til at sikre Vejen endnu tre points efter en sejr på 2-1 i Jerne.
- Vi var hårdt ramt. Dels af skader, de røde kort fra sidste kamp samt en fødsel til fru Pagh, som gjorde, at vores keeper vælger at smide et afbud, hvilket på ingen måder er acceptabelt, lyder det ironisk fra Vejen-træneren, der samtidig ønsker parret til lykke med den forestående fødsel.
- Vi kommer bagud 1-0, hvor vores vikarierende målmand, Patrick Basse, fejlbedømmer en bold. Efter 20 min, er vi nødsaget til at skifte målmand, hvor Mathias Egsgaard kommer på banen. Han udstråler med sin højde og drøjde sikkerhed og autoritet og formår at spille til nul, fortæller Thomas Dinnesen.
- Vi producerer et hav af chancer og får endelig udbytte i det 84. minut ved Nikolaj Ravn. Selvsamme Ravn scorer til slutstillingen 1-2 i det 90, min. En fortjent sejr, mener Vejen-træneren.
Holdet er nu ubesejret i fire kampe og formår selv på dårlige dage at få point.
På lørdag får Vejen besøg af bundholdet Andrup, der er uden point i sæsonens første fem kampe, mens Vejen nu har erobret otte points.
(Arkivfoto: LLN Press©)