Følg migogvejen på Facebook  

- En rigtig mandfolkesejr.

 

(læs mere under annoncen)

Martinsen B377xH300px nyny

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

 

Sådan beskriver træner Jan Olesen Røddings indsats i aftenens topopgør på eget græs mod Dalby. Et opgør, hvor Rødding vandt 2-1 efter 1-1 ved pausen.

- En kamp, hvor vi spiller godt spil fra starten af og viser gode takter i begge ender, fortæller Jan Olesen.

Rødding fik straffespark efter blot to minutter, men Mathias Christensen misbrugte den store chance.

- Vi spiller med tålmodighed og viser masser af energi på banen. Målet kommer også efter de 20 min efter en dødbold, hvor Valdemar Holm Riis scorer til 1-0. Vi holder fast i spillet og skaber flere gode chancer, fortæller Jan Olesen.

En for kort aflevering tilbage til målmanden i stil med Jesper Olsen på landsholdet ender med et straffespark begået af målmand Simon Carstensen, der samtidig får gult kort, så Bjørn Markworth tager målet, og Dalby scorer sikkert.

- I pausen aftaler vi, at vi skal fortsætte og spille vores eget spil, så vi kan være i boldbesiddelse og skabe de chancer, som kan give sejren, men vi mister lidt og bliver presset tilbage, men vi får et gult kort. Jeg føler, vi mangler det sidste og indstiller mig sådan set på det ene point, erkender Jan Olesen.

Det var Røddings Jacob Gejl (billedet øverst) dog ikke enig i og får med diverse hæl og tå trillet bolden over målstregen til 2-1, hvilket naturligvis skabte stor jubel både hos spillere, træner og de mange tilskuer, som var mødt op.

- Lidt drama til sidst, hvor Dalby viste sig fra den usportslige side. Efter et stop i spillet, hvor vi havde bolden, men de valgte at tage bolden og køre mod vores mål. Heldigvis reddede vi stormen af og vandt 2-1 i en til tider velspillet kamp fra begge hold, noterer Jan Olesen.

- Dejlig sejr, som man kan bruge til rigtig meget, når vi har så ungt et hold, siger Jan Olesen, der ikke lægger skjul på, at han er stolt af holdet og indsatsen mod et Dalbyhold præget af flere vanvittig hurtige spillere.

Rødding topper nu rækken inden næste lørdags hjemmekamp mod Rødekro.

(Fotos: LLN Press©)

 

rødding s3 20 03

Bortset fra straffesparket blev Bjørn Markworth ikke sat på prøver i sine 10 minutter som målmand. (Foto: LLN Press©)

 

rødding s3 20 04

Simon Carstensen (t.h.) fik 10 minutters pause efter at have begået straffespark. Posten blev overtaget af Bjørn Markworth. (Foto: LLN Press©) 

 

rødding s3 20 05

Træner Jan Olesen havde store armbevægelser og gode råd i pausen - og sejren kom i hus. (Foto: LLN Press©)

 

rødding s3 20 02