Følg migogvejen på Facebook  

Vejen Golfklubs hold i Danmarksturneringen afvikler i weekenden de afsluttende turneringsmatcher, og der er oprykning på spil.

 

(læs videre under annoncen)

320x300 Troldestudiet med foto 04 06 20

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Vejens 2. divisionshold spiller i Jelling lørdag, hvor de møder Varde.

Vejen sikrede sig oprykning til 2. division sidste år, og allerede inden sidste turneringsrunde er det en realitet, at Vejen har sikret sig endnu en sæson i denne række uanset udfaldet af sidste match.

- Vores målsætning for sæsonen er således allerede nået lyder det fra Ivan Holm fra Vejen Golfklub.

Vejen har en teoretisk mulighed for at spille med om oprykning til 1. division, men det kræver en sejr samtidig med, at det førende hold i gruppen skal tabe.

- Vores chancer her er meget små. Dels møder topholdet det dårligst placerede hold i gruppen, og dels er Vejens hold handicappet af afbud af to af de faste spillere, fortæller Ivan Holm.

Vejens hold består af Rasmus Schelde Hansen, Mikkel Schelde Hansen, Jacob Gilling, Sebastian Bendsen, Malte Vesterbæk, Torben Kastbjerg og Martin Lauridsen.

Vejens 4. divisionshold spiller i Kolding mod Birkemose.

Også Vejens næstbedste hold er oprykkere til denne sæson. Målsætningen for denne sæson er at opretholde status som 4. divisionshold. Den position er allerede klaret inden sidste match lørdag.

- Faktisk kan vores hold sikre sig direkte oprykning til 3. division med en sejr i sidste match. Birkemose er dog klare favoritter. De har maksimumpoint og fører puljen. Samtidig har flere af deres spillere en fortid i Kolding Golfklub og har stort kendskab til banen, og endelig har vores 4. div. måttet afgive en spiller til førsteholdet.

Vejens holdopstilling er: Christian Damm, Christoffer Thøgersen, Anders Astrup, Simon Petersen, Thomas Sørensen, Carsten Bertelsen, Frederik Petersen og Michael Roland.

Vejens Senior kvalifikationshold spiller i Vejle. Her møder de Odense Eventyr.

Vejen har maksimum point sammen med Odense Eventyr, og vinderen af denne match får adgang til en oprykningsfinale til 3. division for seniorer.

Sidste sæson var Vejen i oprykningsfinalen, men måtte se sig slået med lille margin. Målet er igen i år at få mulighed for at komme i slutspillet.

- På et tidspunkt skal det lykkes at komme i 3. division med holdet, men modstanden i denne række er overraskende stor, konstaterer Ivan Holm.

Der har været nogle afbud til den match, men Vejens holdopstilling er alligevel rigtig stærk med Folko Zuger, Harald Kjærgaard, Hans Jørgen Sunesen, Erik Reinholdt, Pernille Nielsen, Brian Skov Nielsen og Ulla Skov Nielsen.

(Genrefoto: LLN Press©)