Følg migogvejen på Facebook  

Et nyt samarbejde i fodboldens verden har set dagens lys.

 

(læs videre under annoncen)

Toyota Aygo

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Det er Læborg Gymnastik- og Ungdomsforening og Askov Malt Ungdoms- og Idrætsforening, der er gået sammen om at løfte fodbolden for deres U11-hold.

Begge hold stod over for problemer med at stille hold efter sommerferien, hvor de skifter fra U10 til U11 og dermed skal spille otte på banen i stedet for fem. Det kræver en noget større trup, hvis man skal være sikker på at kunne stille hold hver gang.

Løsningen var nærliggende. De to mandskaber har mødt hinanden i turneringer flere gange, og kampene er altid jævnbyrdige og spændende. Derfor har både trænere og bestyrelser i de to klubber ikke været i tvivl om, at en sammenlægning af holdene ville være et perfekt match.

- Samarbejdet omkring sammenlægningen har været en ren fornøjelse, hvor der kun har været velvilje og begejstring fra begge sider. I Læborg er vi meget glade for samarbejdet med vores »nabo« og har høje forventninger til fremtiden, lyder det fra Læborg-klubben.

Det nye hold er startet som en nødvendighed for de to klubber, der er presset ud i at finde på løsninger for at bevare et hold, men det viser sig at være en ægte win-win situation; Resultatet af sammenlægningen er et stort hold på 22 spillere med fire trænere.

Holdet træner i Læborg mandag og i Askov hver torsdag.

(Fotos: Læborg GU)

 

fodboldsamarbejde pr 20 01fodboldsamarbejde pr 20 02fodboldsamarbejde pr 20 03