FODBOLD: I kampens sidste 45 minutter blev det nærmest kattens leg med musen, da Røddings serie 3 hold tog fat på efterårssæsonen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Rødding var i eftermiddag på besøg i Vojens og vandt så sikkert som 9-1 efter en føring på 2-1 ved pausen.
- Det er en storsejr, som var fuldt fortjent. Vi skulle endelig ud at se, hvor vi stod henne som hold efter sommerferien. Vi starter godt og får straffe efter syv min, som sikkert bliver omsat til mål. Derefter så får Vojens en halv chance og udligner. Derefter spiller solen og varmen en del ind for begge hold. Vi får dog fortjent scoret til 2-1 inden halvleg.
- Vi får lavet lidt om i halvlegen og går styrket ud til anden halvleg. Vi får hurtigt scoret, og det betyder pres og klasseforskel i resten af kampen. Vi scorer næsten efter behag og kunne have scoret flere mål. Det er lækkert som træner at se det, vi har trænet hen imod, giver en sejr. Jeg er meget tilfreds og glad på holdes og spillernes vegne. Flot debut til Christian Holm Riis og Lasse Tygesen, lyder det fra Røddings træner, Jan Olesen.
Målscore: Valdemar Hold Riis, Frederik Zeberg, Mathias Christensen to mål, Søren Zeberg tre mål og to selvmål.
- Vi ser nu frem mod en ny spændende uge inden hjemmekampen på fredag mod Lundtofte, som vandt 6-1 i dag, siger Jan Olesen til migogvejen.
* * *
FODBOLD: Vejens serie 2 hold fik en dårlig start på sæsonen. Holdet tabte eftermiddagens udekamp mod HTS med 1-3 og var endda bagefter med 0-3, inden der blev reducerert kort før slutfløjtet.
* * *
TENNIS: Vejens bedste tennishold var i dag på besøg i Gråsten til den første kamp efter sommerferien. En sikker sejr på 6-0 betyder, at holdet hænger fast i toppen af rækken.
Holdet kan dog ikke selv afgøre, om de slutter på førstepladsen, da nederlaget mod Vejle i sæsonens første kamp betyder, at Vejle skal tabe en af de sidste tre kampe, for at Vejen har en chance for at få duksepladsen ved sæsonafslutningen.