Tegningerne til en ny hal ved Vejen Idrætscenter er klar.
(læs videre under annoncen)
(KK Partner er klar til at hjælpe dig - tryk på annoncen)
Havde det ikke været grundet corona-krisen, havde en ny lethal mellem selve centret og tennisbanerne formentlig allerede været en realitet.
Nu lader det vente på sig, men politikerne i byrådet ventes at sige ja tirsdag, hvor der skal tales covid-19 konsekvenser for idrætscentrene.
Byrådet skal bl.a. tage stilling til, om Vejen Idrætscenter kan låne 2,8 millioner kroner til igangsætning af lethallen - et beløb, der skal tilbagebetales over en fem-årig periode.
- Der er stadig en aftale med entreprenør om opførelse af lethal i samarbejde med Dansk Firmaidrætsforbund, skriver centret i en opgørelse under corona-nedlukningen.
- Det bliver en hal med korthåret kunstgræs til f.eks. indefodbold og skoleidræt og et samarbejde med Dansk Firma Idræts Forbund på landsplan, fortæller centrets direktør, Jakob Sander, til migogvejen.
Efter byrådets forventede godkendelse skal sagen behandles i idrætscentrets bestyrelse, inden byggeriet kan starte - et byggeprojekt, der ventes at tage tre måneder.
Inden byggeriet skal centrets lagerfaciliteter flyttes hen i nærheden af tribunen ved den nye kunstgræsbane.
(Foto: LLN Press©)