Vejen Golfklub vil gerne have flere tilbud til unge medlemmer, og det synes Folkeoplysningsudvalget godt om.
(læs videre under annoncen)
Udvalget har bevilget 31.000 kr. til projektet.
Vejen Golfklub har specielt stor fokus på juniorafdelingen både for nuværende og kommende medlemmer. Derfor har de iværksat forskellige initiativer til udvikling af juniorafdelingen.
Juniorudvalget har udarbejdet et forslag til et nyt træningsområde, som henvender sig til netop juniorer og skolegolf.
Området er tænkt som et indhegnet område, hvor foreningen vil lave tre forskellige permanente træningsaktiviteter og et område til træning af diverse golfslag.
For at gøre området attraktivt vurderer foreningen, at det er vigtig med et materialevalg, der falder i med omgivelserne, og der vil med indhegningen også været et indgangsparti til »Troldebanen«.
Træningsarealet skal været let tilgængeligt i forbindelse med p-plads, indhegningen skal være med »naturhegnspæle« og forskellige udfordringer med forskellige sværhedsgrader.
Vejen Golfklub stiller selv med arbejdskraft i form af frivillige og green-keepers – estimeret 150 timer - og søgte om 75.000 kr. i tilskud for puljen til mindre anlægsprojekter.
Udvalget sagde altså ja til 31.000 kroner.
(Foto: LLN Press©)