Følg migogvejen på Facebook  

 

(læs mere under annoncen)

myreekspressen.jpg

(bøvler du med myrer, så tryk på annoncen fra Myreexpressen)

 

 

 

Det gælder anlægget af en ny minigolfbane bag hallen i Øster Lindet.

- Og vi oplever virkelig stor opbakning til det, lyder det fra en af initiativtagerne, Alice Ricksen.

Hun er en af de frivillige, der lægger mange timer på anlægget af den nye bane, der hører under byens idrætsforening.

- Folk er virkelig gode til at komme og hjælpe, og vi håber, den bliver brugt flittigt, når den er færdigt, siger Morten Ricksen fra bestyrelsen til migogvejen.

Endnu er der ikke sat en dato på for den officielle indvielse, når det nu netop gælder frivillige.

- Vi startede langfredag, og hvis det fortsætter med det her tempo, bliver vi færdige inden sommerferien, men jeg tror snarere på en indvielse i august, er meldingen fra Evald Nielsen, Toftlund, der tager turen til Øster Lindet for at hjælpe med projektet.

Det er ham, der har tegnet banen og trækker i trådene på den nye 18 hullers minigolfbane og betegner arbejdet som et stort projekt.

I dag har der igen været gang i opstilling af sten omkring banerne og lavet masser af cement, ligesom der er rejst master til lys, så der også kan spilles i den mørke tid.

Projektet vurderes at løbe op i omkring 450.000 kroner, hvor der foreløbig er tilsagn om 140.000 kroner fra fonde, men hjælpen betyder også, at det samlede projekt bliver billigere.

De mange sten - ca. 100 stk pr. bane - har foreningen fået foræret af landmænd i området, og der er også stillet forskellige maskiner til rådighed til arbejdet, der strækker sig en periode endnu.

Efter dagens arbejde er man omkring halvvejs i projektet, hvor banerne er støbt og forsynes med kunstgræs, så banerne gerne må betrædes.

Det meste bliver grønt, men ved udslagsstederne bliver det sort, og der bliver også blåt vand på banerne, som den erfarne golfspiller, Evald Nielsen, har tegnet.

Han har også selv seks huller i golfbanen ved hjemmet i Toftlund.

(Fotos + dronefotos: LLN Press©)

  

minigolf 20 03

Evald Nielsen, Alice Ricksen og Morten Ricksen glæder sig over opbakningen fra de frivillige til den nye minigolfbane. (Dronefoto: LLN Press)

 

minigolf 20 02

De første ni huller til højre tegner sig tydeligt i landskabet, og der kommer så ni mere til venstre. (Dronefoto: LLN Press)

 

minigolf 20 04

Der kommer lys op på den nye minigolfbane i Ø. Lindet . (Foto: LLN Press)

 

minigolf 20 05minigolf 20 07minigolf 20 06