Følg migogvejen på Facebook  

Sportsfolkene tripper for at komme i gang efter corona-krisen, men der er lange udsigter til det, der var.

 

(læs mere under annoncen)

Ide Centret

 

 

Der er dog lempet en smule, men meget lidt. Der er nu kommet en ny udmelding fra DIF.

»Fremover lyder anbefalingen fra DIF, at udendørsidræt, som vel at mærke ikke indeholder kropskontakt, godt kan afholdes, når det sker inden for rammerne af de generelle krav og anbefalinger, som sundhedsmyndighederne og regeringen har offentliggjort på coronasmitte.dk«, skriver DIF i en pressemeddelelse.

»Vi er meget langt fra normale tilstande. Myndighedernes anbefalinger og krav skal overholdes, og derfor er det en helt anden form for idræt, end den vi kender. Det er vigtigt at understrege, siger DIF-formand Niels Nygaard.

Lidt om nogle af idrætsgrenene:

FODBOLD: »Selvom fodbold er en udendørs aktivitet, og selvom nogle, i iveren efter at komme i gang med fodbolden igen, mener, at man godt kunne sætte gang i træningen i mindre grupper på landets fodboldbaner, så er vi altså nødt til at holde fast nu. Vi vil alle sammen meget gerne i gang, og vi arbejder derfor hårdt på, at der kan blive åbnet for fodbold igen fra 11. maj, men det skal naturligvis være forsvarligt og i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger, udtaler Lars Albæk, formand for DBU Bredde.

TENNIS: Her åbnes der lidt op. Fra Vejen Tennisklub lyder det konkret:
- Vi åbner for booking af baner og følger de anvisninger, der er kommet fra DIF/DGI OG DTF, som er lavet i samarbejde med myndighederne. Der vil KUN være mulighed for selvforanstaltet spil, dvs træning og andre aktiviteter, herunder standerhejsning, først vil være i maj, fortæller Pelle Lindahl fra Vejen Tennisklub til migogvejen.

SPEEDWAY: Danmarks Motor Union, DMU, fortæller, at der er lagt op til en kontrolleret genåbning af speedwaysporten. Det er dog med mange begrænsninger, men træningen kan så småt starte. Selve ligaen er der endnu ingen afgørelse om.

GOLF: Anbefalinger til spil på banen: Privat spil kan foregå i op til fire-bolde. Afstand på mindst ti minutter mellem bolde. Spil på banen foregår blandt spillere fra samme husstand eller med faste spillemakkere. Der anbefales separat transport til golfbanen for spillere fra forskellige husstande. Hold minimum to meters afstand til andre golfspillere.

(Arkivfoto: LLN Press©)