Følg migogvejen på Facebook  

På forhånd var der ventet stor spænding i herrerækken ved kommunemesterskaberne i håndbold, der her i weekenden afvikles i Medius Holsted. Fire hold var meldt til, og de tre var udset til at kunne spille sig helt til tops.

Fire hold deltog i herrerækken, og de spillede alle mod alle og sluttede af med to kampe på stribe.

Resultaterne af de første runder magede det således, at aftenens sidste kamp mellem Vejen HK og Folding-Brørup HK samtidig var den relle finale, da begge gik ind i opgøret med fire points.

Spillerne på de to hold kendte hinanden godt, da mange af dem tidligere har spillet sammen, og det kunne ses i en hektisk første halvleg, hvor der var mange, hårde nærkampe.

Vejens herrer er lige rykket op fra serie 3, men det kunne ikke ses. Vejen kom bedst fra start og bragte sig hurtigt i front med 4-1, og det kom Folding-Brørup sig aldrig over. Vejen gik til pausen med en føring på 8-3, og den blev i anden halvleg udbygget til en stor sejr på 13-5 og dermed titlen som kommunemester 2018.

FSH Holsted blev nummer tre, mens Andst UI sluttede sidst.

Lørdag fortsætter mesterskaberne med børn og ungdom.

(Fotos: LLN Press ©)

 

km5

km8

km8