Følg migogvejen på Facebook  

TRIATHLON: Jels Triathlon har valgt at aflyse forårets to aktiviteter. Både duathlon-stævnet, som skulle have været afholdt søndag 5. april, og triathlon-stævnet, som skulle have været afholdt søndag 21. juni er aflyst. Søndag 21. juni skulle der have været afholdt 1/8 Jernmandsstævne, 1/4 Jernmandsstævne og 1/2 Jernmandsstævne, men dette er også allerede nu aflyst, da der i forbindelse med aflysninger og udskydelsen af arrangementer på grund af corona-krisen, deriblandt en del konfirmationer, som er rykket til 21. juni, så kan arrangørerne desværre ikke stille mandskab nok til stævnet, lyder det fra klubben.

Stævnerne flyttes ikke til efteråret, da der i forvejen på dette tidspunkt allerede er et tæt program af sportsbegivenheder.

 

* * *

 

BASKETBALL: I stil med andre sportsgrene er det besluttet, at basketballsæsonen er slut. Corona-krisen betyder, at forbundet har stoppet vintersæsonen 2019-2020. Det gælder også holdene i basketballklubben i Vejen, BKV'81, hvor førsteholdet for første gang spillede i landets næsthøjeste række, 1. division. Sæsonen blev sluttet af med en sikker tredjeplads i sin pulje, og slutspil bliver der altså ikke noget af.