I stil med genbrugspladsernes åbning bliver der nu også lempet en smule på restriktionerne på golfbanerne.
(læs mere under annoncen)
Der er dog stadig langt fra en traditionel golfbane, men lidt luft kan man da få samtidig med golfen.
Vejen Golfklub følger således anbefalingerne fra Dansk Golf Union, men byder velkommen til både medlemmer og gæster.
- Vi henviser dog til, at spil skal foregå med golfspillere fra egen husstand eller faste spillemakkere for at begrænse risiko for smittespredning, skriver klubben i sit nyhedsbrev.
I Holsted Golfklub kan der også spilles, men her er der ikke adgang for gæster:
- Bestyrelsen i Holsted Golfklub åbner op for egne medlemmers spil på banerne, lyder det på klubbens hjemmeside, og det påpeges, at man spiller enkeltvis eller i to-bolde.
Anbefalingerne fra Dansk Golf Union gælder fra i dag.
Anbefalinger til spil på banen:
- Spil foregår enkeltvis eller i to-bolde. Afstand på mindst ti minutter mellem bolde.
- Spil på banen foregår blandt spillere fra samme husstand eller med en fast spillemakker
- Ankomst til golfbanen sker tidligst ti minutter før reserveret starttid og spillerne kører hjem umiddelbart efter afsluttet spil
- Hulkopperne hæves over jorden, så bolden ikke skal samles op af hullet
- Flaget forbliver i hullet, men må ikke berøres
- Banemateriel fjernes (f.eks. river, boldvaskere og trolleys)
- Vandhaner på banen lukkes
- Affaldsspande og lignende tildækkes
- Det er kun klubbens egne medlemmer, som bør have adgang til banen
- Klubber opfordres til at iagttage spillernes adfærd på banen og om nødvendigt lukke banen, hvis anbefalinger til sikkert spil ikke bliver overholdt
Andre praktiske anbefalinger:
- Klubhus og indendørs faciliteter holdes lukket. Højest én person i bag rum ad gangen.
- Alle træningsfaciliteter holdes lukket
- Alle toiletfaciliteter holdes lukket, og vaskepladser bør afspærres.
- Benyttelse af borde og bænke omkring klubhusområdet forhindres
- Brug udelukkende elektronisk booking uden bekræftelse
Anbefalinger til den enkelte golfspiller:
- Er du syg eller har symptomer, så bliv hjemme
- Hold den anbefalede afstand til golfklubbens ansatte/frivillige og efterlev deres anvisninger
- Ankomst til golfbanen sker tidligst 10 minutter før starttid og spillerne kører hjem umiddelbart efter at runden er færdigspillet
- Hold minimum to meters afstand til andre golfspillere
- Sørg for, at der ikke opstår kø på golfbanen. Der bør ikke lukkes igennem. Falder en bold bagud, bør spillerne samle bolden op og følge op, så de er i tempo med de andre bolde
- Undgå fysisk kontakt med andre golfspillere og deres bolde/golfudstyr/scorekort. Lad være med at give hånd eller kramme før og efter runden.
- Undgå at berøre flagstangen
- Følg sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger ift. at minimere smittespredning