Følg migogvejen på Facebook  

Virussen rammer nu også basketballklubben i Vejen.

 

(læs mere under annoncen)

Toyota - aygo

(gælder det en ny bil, så tryk på annoncen fra Toyota Louis Lund)

 

 

 

Som udløber af Corona-situationen og de nye indrejserestriktioner overalt i Europa er Harkai Hunor og hans hustru efter fælles beslutning med sportschefen i BKV'81, John Klausen, blevet enige om at rejse hjem til Serbien for at være hos deres familier.

En rejse, som BKV'81 hjælper sin internationale træner med.

- I denne situation gør vi, hvad man vil gøre i enhver anden familie, nemlig hjælpe hinanden i en usikker situation. Vi vil derfor ikke holde på Harkai og hans hustru, men har hjulpet dem til at rejse hjem så hurtigt som muligt, fortæller John Klausen.

Der er usikkerhed om, hvornår turneringen i 1. division genoptages, men fakta er, at der alene udestår nogle få kampe, hvor BKV'81 dækker trænerstolen med en intern profil.

- Harkai Hunor og hustru forlader Vejen og BKV'81 ovenpå klubbens bedste præstation nogensinde, noterer klubben i en pressemeddelelse.

- Vi vil gerne takke Harkai Hunor for hans store indsats, og vi ønsker Harkai og hans hustru al mulig held og lykke fremover. Vi har meget at takke Harkai for. Det er klubbens største præstation hidtil med en flot tredjeplads i 1. division, lyder det fra klubbens formand, Morten Jensen.

(Arkivfoto: LLN Press©)

 

nyhedsbrev luft