Der var spænding til sidste dommerfløjt ved dagens regionsmesterskaber i indefodbold i Rødding Centret.
(læs mere under annoncen)
Sluttede den sidste kamp i A-rækken uafgjort, ville Føvling/Stenderup UI ende som vinder, og de kunne kun se med fra sidelinjen.
En scoring af Sædding/Guldager IF i opgøret mod GIF Gram mindre end en halvt minut før slutfløjtet betød imidlertid, at Føvling-holdet sluttede som sølvvinder.
Holdet sluttede lige som arrangørerne fra Rødding IF med seks points i fire kampe, men opgøret mellem de to vandt Føvling/Stenderup UI sikkert med 5-2.
Bække SF havde et hold med i B-puljen, hvor det blev til en tredjeplads med fire points i fire kampe.
I C-rækken var der to puljer, så der skulle spilles semifinale og finale. I den ene semifinale mødtes to Rødding-hold, og i finalen vandt Rødding IF med 5-3 over Broager UI.
(Fotos: LLN Press©)