Spillerne på Vejen Håndboldklubs LykkeLigahold kan noget, som det danske landshold ikke formår under årets EM - at vinde pokaler.
(læs mere under annoncen)
(tryk på annoncen og læs mere om KK Partner)
Fem hold fra Vejen, Brædstrup og Lyngheden satte i dag hinanden stævne i Gesten Fritidscenter for at spille håndbold.
Og vel at mærke håndbold på spillernes premisser.
Der var således ingen måltavle, så resultatet var ikke så vigtigt - det var til gengæld pokalen til alle spillere.
Dagen startede med en lille velkomst, og så skulle der varmes op.
Opvarmningen bestod af en masse danse, hvor kroppen blev godt og grundig varm.
Derefter skulle alle synge nationalsang, da alle spillerne er med på landsholdet i LykkeLiga.
Og så var det tid til kampe.
Alle hold spillede fem kampe af otte minutter.
Efter kampene modtog alle spillere en pokal, og så skulle der tages en masse billeder.
LykkeLiga er et positivt nationalt fællesskab for børn med udviklingshandicaps og deres familier.
(Fotos: Privatfotos)