Jagten på en ny spiller til Vejens 1. divisionshold i basketball har båret frugt.
(læs mere under annoncen)
Ny på holdet bliver Derek Brown, der ifølge BKV'81 er uddannet fra Portland State University, som er en NCAA Division 1 school.
Han kommer til Danmark i starten af det nye år, hvorefter der skal være orden i nogle papirer, inden han kan komme i gang.
Derek Brown afløser topscorer Kyle Roach, der pludselig forlod Vejen for at rejse tilbage til USA.
- Vi har været på jagt i en periode, og vi har denne gang valgt at være endnu mere kritisk, således at vi har fundet en spiller, som 100 procent er klar over, hvad han går ind til, skriver klubbens formand, Morten Jensen.
- Det er en spiller, som er klar over, hvordan vi er i er Vejen Basket, og hvordan vi gerne vil have det. Det er nok ikke altid nemt at indordne sig under, når man kommer fra andre forudsætninger, og måske er hyped som spiller, noterer Morten Jensen.
- Det er mig en sand fornøjelse at orientere jer om, at Derek Brown har valgt at sige ja tak til at fuldføre sæsonen i Vejen basket, hvor han overtager Kyle Roach s forpligtigelser som træner og derudover kommer til at være en vigtig brik som spiller på herrerholdet, siger BKV-formanden.
(Arkivfoto: LLN Press)