Slanger med strålerør var skiftet ud med stave, og brandstøvlerne var erstattet med de noget lettere sportssko - dragten var i øvrigt også en helt anden.
(læs mere under annoncen)
Kort sagt havde brandfolkene søndag valgt at skippe brandslukningen til fordel for en omgang floorball i Jels.
Otte hold fra seks brandvæsener under TrekantBrand havde sat hinanden stævne i kampen om pokaler og håneret.
Arrangementet var placeret i Jels, efter holdet blev mestre i fjor, og der var ikke den store gæstfrihed hos Jels frivillige Brandværn.
Det ene af værnets to hold vandt stævnet, så det også er Jels, der er vært om et år mere præcist søndag 27. december.
Dagens nummer to blev Rødding, mens Skodborg spillede sig ind på tredjepladsen.
Yderligere deltog der to hold fra Vejle Brandvæsen, Tyrstrup frivillige Brandværn og Falck Vejen.
(Foto i toppen: LLN Press - vinderfotos: Jels frivillige Brandværn ©)
PS: migogvejen bringer senere flere fotos fra arrangementet.
Det ene Jelshold spillede sig til tops.
Rødding stillede kun med fire spillere, men sikrede sig andenpladsen.
Der var en tredjeplads til Skodborg frivillige Brandværn.
Otte hold fra seks brandstationer var samlet til konkurrencen i Jels.