Der er masser af fodbold i Vejen Idrætscenter i morgen og søndag.
(læs mere under annoncen)
Endnu er gang er Askov/Malt UI på banen med sin store indefodboldturnering, Martinsen Cup.
- Det øgede antal kunststofbaner til fodbold i Danmark gør, at mange unge nu alene vil spille udendørs fodbold hele året, men alligevel er det lykkedes at samle 183 hold til årets stævne, fortæller Niels Kiil-Nielsen til migogvejen.
- Tilmelding via flere hjemmesider medfører flere deltagende hold fra et større geografisk område end tidligere. Selv om de fleste hold kommer fra det sydjyske område Esbjerg til Fredericia og Grindsted til Rødekro, er der til årets stævne også hold fra bl.a. Voerladegaard, Odder, Snejbjerg, Brenderup, Dalum og Næsby, fortæller han videre.
Der er altid mange tilskuere til kampene, hvilket bl.a. skyldes, at man ofte bruger dagen på en familieudflugt, hvor også resten familien kan bruge faciliteterne og hygge sig i Vejen Idrætscenter.
Der deltager 183 hold fra helt små piger og drenge (U6) til kvinde- og herreseniorspillere.
I morgen spilles der fra kl. 9.30 til kl. 22.00 og søndag til kl. 20.00.
(Arkivfoto: LLN Press©)